Temperaturen falder, dagene bliver kortere, og din tunede bil ser pludselig ud til at reagere en smule skarpere. Det er ikke tilfældigt. Kold luft er tættere og indeholder mere ilt pr. liter, hvilket under de rette omstændigheder kan bidrage til mere effekt.
Især i en turbomotor kan temperatur og luftkvalitet gøre en mærkbar forskel. Ikke fordi softwaren pludselig ændrer sig om efteråret, men fordi de forhold, motoren arbejder under, bliver mere gunstige.
Hos MTR Performance i Rhoon ser vi regelmæssigt dette princip under dynosessioner for kunder fra hele Europa. Samtidig er det vigtigt at tilføje en nuance: En dynomåling påvirkes af flere faktorer, herunder temperatur, lufttryk, luftfugtighed og den måde, testen korrigeres på. En kold dag betyder derfor ikke automatisk et fast antal ekstra hk. Men den underliggende fysik er den samme: koldere og tættere luft kan hjælpe motoren med at have mere ilt til rådighed.
Hvorfor giver kold luft mere effekt?
En forbrændingsmotor har brug for luft og brændstof for at producere effekt. Jo mere ilt der er til rådighed til forbrændingen, desto større er potentialet for effekt.
I en turbomotor komprimeres luften først af turboen. Kompression øger dog også luftens temperatur. Jo varmere luften bliver, desto lavere bliver massefylden. En intercooler har derfor til opgave at køle den komprimerede luft ned igen, før den kommer ind i motoren. Det gør luften tættere, så en større luftmasse kan nå frem til cylindrene.
Det er også grunden til, at kold luft kan give mere effekt når alle andre omstændigheder er de samme. Motoren kan drage fordel af en højere lufttæthed og dermed mere ilt pr. volumenenhed.
Om efteråret og vinteren starter systemet med en fordel: Udeluften er allerede koldere. Intercooleren skal derfor fjerne mindre varme fra ladeluften for at nå en lav indsugningslufttemperatur at opnå.
Kort sagt: Lavere temperaturer kan give motoren et bedre udgangspunkt.
Hvilken indflydelse har temperaturen på motoreffekten?
Den temperaturen påvirker motoreffekten fordi luftens massefylde ændrer sig, når temperaturen ændrer sig. Ved højere temperaturer er luften mindre tæt; ved lavere temperaturer er den samme mængde luft tættere.
For en turbobil er ikke kun udetemperaturen, der er vigtig, men især temperaturen på den luft, der i sidste ende kommer ind i motoren. Derfor er indsugningslufttemperatur en vigtig parameter ved performance-tuning.
Under hård acceleration eller gentagne pulls opbygger turboen varme. Intercooleren udsættes også for stadig større termisk belastning. Når indsugningslufttemperaturen stiger, falder luftens densitet. Moderne motorer kan desuden tilpasse deres styring, når forholdene bliver mindre gunstige, for eksempel ved at begrænse tænding eller boost for at beskytte motoren.
Det er en af grundene til, at en tunet bil i koldt vejr kan føles mere direkte og kraftigere end efter en lang køretur på en varm sommerdag.
Hvorfor mærker man forskellen tydeligere på en tunet bil?
På en standardbil er systemerne normalt designet til at fungere pålideligt under en lang række forhold.
Hos Stage 1-tuning eller Stage 2-tuning der hentes mere ud af motoren. Boost, luftmasse, tænding og brændstof afstemmes til et højere ydeevneniveau. Derfor bliver det vigtigere at holde styr på de forhold, som motoren skal levere sin effekt under.
Det betyder ikke, at en tunet bil automatisk vinder snesevis af hk, hver gang temperaturen falder. Den reelle forskel afhænger af motoren, turboen, softwaren, hardwaren og forholdene under målingen.
Men netop ved kraftige turboopsætninger kan en stabil indsugningslufttemperatur hjælpe med at holde ydeevnen mere ensartet.
For en performance-opsætning betyder det, at man ikke kun skal se på den maksimale effekt, men også på, hvor stabilt effekten leveres under forskellige forhold.
Hvor stor forskel gør koldt vejr på dyno-måleapparatet?
Det er her, det bliver interessant — men også her, du skal være forsigtig med simple sammenligninger.
Et dyno-måleapparat måler ikke i et vakuum. Temperatur, atmosfærisk tryk og luftfugtighed påvirker de forhold, motoren arbejder under. Derfor korrigeres dyno-resultater ofte til standardiserede forhold, så målinger under forskellige forhold bedre kan sammenlignes.
En rå sammenligning mellem en varm dag i juli og en kold dag i oktober fortæller derfor ikke automatisk, hvor meget effekt motoren "reelt" har vundet.
Det, du kan se, er, hvordan bilen reagerer under forskellige forhold, og om hardwaren er i stand til stabilt at opretholde den ønskede ydeevne.
Hos MTR Performance ser vi for eksempel jævnligt kraftige opsætninger som:
- VW Golf 8 GTI Clubsport — fra 300 hk fra fabrikken til over 420 hk efter Stage 2
- Audi S3 8Y — fra 310 hk til over 460 hk
- BMW M240i xDrive G42 — fra 374 hk til 470 hk
- Audi RS4 B9 — fra 450 hk til 510 hk og 840 Nm
Den præcise dynoeffekt kan variere fra bil til bil og afhængigt af testforholdene. Netop derfor ser vi på en effektmåling ikke kun på det endelige tal, men også på den måde, bilen opbygger effekten på.
Intercooler: vigtigere end kun maksimal effekt
En god intercooler handler ikke kun om én høj dynoeffekt.
Ved performance-tuning er termisk stabilitet mindst lige så vigtig. En effektiv intercooler holder ladeluften køligere og hjælper med at holde indsugningslufttemperaturen under belastning bedre under kontrol. Det bliver især relevant ved gentagne accelerationer, lange accelerationer og brug på racerbane.
Målet er altså ikke at efterligne efteråret. Målet er at få motoren til at yde så ensartet som muligt, også ved højere udetemperaturer.
Til en kraftig Stage 2-opsætning kan en intercooleropgradering derfor være et logisk supplement, når den standardmonterede ladeluftkøling begynder at nå sine grænser.
En mere effektiv intercooler kan især være interessant, hvis du bemærker, at bilen yder mindre ensartet ved gentagne accelerationer, eller hvis indsugningslufttemperaturen hurtigt stiger.
Hvad med en performanceindsugning?
Også indsugning spiller også en rolle.
En veldesignet performanceindsugning skal kunne tilføre tilstrækkelig luft uden unødvendige begrænsninger og forhindre, at motoren primært suger varm luft ind fra motorrummet. Koldere luft har en højere densitet, mens en restriktiv indsugning kan begrænse luftstrømmen og dermed påvirke turboens effektivitet.
Derfor ser vi på hele forløbet i en performanceopsætning: indsugning → turbo → intercooler → charge pipes → motor
En opgradering giver først rigtig mening, når komponenterne fungerer som ét samlet system.
Efterårstjek af din tunede bil
Overgangen til koldere vejr er også et godt tidspunkt til din tunet bil at kontrollere.
1. Kontrollér intercooleren og slangerne
Kontrollér charge pipes, koblinger og slanger for skader eller lækager.
2. Vær opmærksom på ladetrykslækager
En lille lækage kan påvirke, hvordan turboen når det ønskede ladetryk.
3. Kontrollér indsugningslufttemperaturen
Hvis du bruger en tunet bil seriøst, bør du ikke kun se på hk, men også på, hvad der sker med temperaturerne under belastning.
4. Se på standen af din hardware
En tuning er kun så stærk som systemet omkring den. Intake, intercooler, turbo og charge-air-system skal passe sammen.
Ofte stillede spørgsmål
Får alle tunede biler automatisk flere hk om vinteren?
Ikke automatisk og ikke med faste værdier. Effekten afhænger af motor, turbo, software og hardware. Koldere luft har en højere densitet og indeholder derfor mere ilt pr. volumenenhed, men hvor meget det i sidste ende resulterer i ekstra hk, varierer fra opsætning til opsætning.
Påvirker temperaturen en bils ydelse?
Ja. Temperaturen påvirker luftens densitet og de forhold, som motoren leverer effekt under. På turbomotorer kan effekten være tydeligere, især ved performance-opsætninger, hvor der bruges højere boost og belastning.
Påvirker kold luft en turbobil?
Ja. Koldere udeluft er tættere og kan under de rette omstændigheder bidrage til en gunstigere luftmasse for motoren. Den endelige effekt på ydelsen afhænger dog af den samlede opsætning og forholdene.
Giver en intercooler-opgradering mening, hvis jeg ikke kører på racerbane?
Ja. Også ved daglig brug og normal kraftig acceleration kan en mere effektiv intercooler hjælpe med at holde indsugningslufttemperaturen mere stabil. Forskellen bliver især relevant ved højere belastning og gentagne accelerationer.
Kan jeg selv måle forskellen?
Det bedste billede får du via en dyno-session og datalogging af boost og indsugningslufttemperatur. På den måde ser du ikke kun hk-tallet, men også hvor konstant motoren præsterer under belastning.
Dyno- og performance-tuning i Rhoon
Vil du vide, hvordan din opsætning klarer sig?
Hos MTR Performance i Rhoon måler vi effekten af tunede biler fra Rotterdam, Barendrecht og resten af Europa på dynoen. Ud over hk og drejningsmoment ser vi på boost og indsugningslufttemperatur for at se, hvordan opsætningen præsterer under belastning.
Arbejder du på en Stage 1- eller Stage 2-opsætningovervejer du en intercooler- eller intake-opgraderingeller vil du bare vide, hvad din bil faktisk yder nu?
Planlæg en dyno-session hos MTR Performance i Rhoon, og opdag, hvad din bil faktisk yder.
