Har din bil en turbo? Så er der stor sandsynlighed for, at der også sidder en intercooler under motorhjelmen. Du kan måske ikke se den med det samme, men den spiller en vigtig rolle for motorens ydeevne. Især når du kræver mere effekt eller kører hårdt i længere tid.
I denne artikel forklarer vi, hvordan en intercooler fungerer, hvilke typer der findes, hvordan du genkender en defekt, og hvornår en opgradering giver mening. Vi ser også på heat soak, hvordan en større intercooler påvirker effekten, og hvad en opgradering koster. Med eksempler fra vores værksted og dyno i Rhoon.
Kort svar: En intercooler køler den luft, som turboen har sammenpresset, før den kommer ind i motoren. Køligere luft er tættere og indeholder mere ilt pr. liter. Derfor kan motoren arbejde mere effektivt og bedre holde på sin effekt, også ved gentagne accelerationer eller langvarig belastning.
Hvad gør en intercooler helt præcist?
En turbo sammenpresser udeluft, så der kan være mere luft i motoren. Dermed kan motoren forbrænde mere brændstof og yde mere. Der er dog én ulempe: Når luften sammenpresses, bliver den meget varmere. Ved højt ladetryk kan temperaturen stige til over 100 °C.
Varm luft er mindre tæt og indeholder mindre ilt pr. liter. Det begrænser den mængde ilt, motoren kan optage. Intercooleren køler den sammenpressede luft ned, før den når cylindrene.
Luften følger denne rute:
-
Luftfilter: motoren suger udeluft ind.
-
Turbo: luften sammenpresses og bliver derfor varmere.
-
Intercooler: den sammenpressede luft køles ned.
-
Indsugningsmanifold: den køligere, tættere luft kommer ind i motoren.
En lavere indsugningstemperatur hjælper motoren med at arbejde effektivt og yde mere under de rette forhold. Desuden mindsker den risikoen for bankning (tændingsbanken). Hvis luften bliver for varm, kan ECU'en gribe ind, for eksempel ved at reducere tændingen. Det går ud over ydeevnen.
Det forklarer også, hvorfor en bil ofte yder bedre på en kold dag end på en varm dag. Læs også Hvorfor yder en bil mere i koldt vejr?.
Hvilke typer intercoolere findes der?
Der findes to hovedtyper af intercoolere, afhængigt af hvordan de køler luften: luft-luft og luft-vand.
1. Luft-luft-intercooler
I denne type køles den varme indsugningsluft af fartvind, der strømmer forbi intercooleren. Det er et relativt enkelt system, som ikke kræver et separat kølekredsløb.
Afhængigt af placeringen findes der forskellige udgaver:
- Frontmonteret intercooler (FMIC): sidder bag den forreste kofanger og får masser af fartvind. Det gør det muligt at have en relativt stor køleflade.
- Sidemonteret intercooler (SMIC): sidder på siden af bilen, ofte ved hjulkassen. Systemet er kompakt, men der er som regel mindre plads til køleflade.
- Topmonteret intercooler: sidder oven på motoren. Luftslangerne er derfor korte, men intercooleren kan være mere udsat for varme fra motorrummet.
2. Luft-vand-intercooler
I en luft-vand-intercooler køles den komprimerede luft gennem et separat kredsløb med kølevæske. Det giver mulighed for en kompakt installation og større frihed ved placeringen.
Kølekredsløbet har dog en begrænset varmekapacitet. Ved langvarig høj belastning kan også dette system blive varmt, hvilket reducerer køleeffekten.
Mange moderne motorer bruger en luft-vand-intercooler. Et eksempel er BMW B58-motoren i BMW M240i og M340i. I mange sportslige VAG-modeller, som Golf GTI og R samt Audi S3 og RS3, bruges en luft-luft-intercooler.
Heat soak: Hvorfor bliver din bil langsommere efter et par pulls?
Heat soak opstår, når intercooleren og det tilhørende kølesystem optager så meget varme, at de ikke længere kan køle indsugningsluften tilstrækkeligt.
Det kan ske, når du giver fuld gas flere gange i træk, på en trackday eller ved høje udetemperaturer. Temperaturen på indsugningsluften stiger gradvist.
ECU'en kan reagere på det ved at begrænse motorens effekt, for eksempel ved at justere tændingen. Du kan mærke, at bilen føles mindre kraftfuld efter et par accelerationer, selvom den klarede sig fint ved den første kørsel.
På rullefeltet kan vi synliggøre denne forskel ved at måle flere kørsler i træk. Her ser vi ikke kun på effekten, men også på udviklingen i indsugningstemperaturen.
Hvordan genkender du en defekt intercooler?
En intercooler går ikke hurtigt i stykker. Problemer opstår oftere ved tilslutningerne, slangerne eller koblingsstykkerne. Især når turbotrykket øges efter en tuning, kan lækager vise sig tidligere.
Hold øje med følgende tegn:
- Tab af effekt: bilen accelererer dårligere eller reagerer langsommere på speederen.
- Hvæsende eller fløjtende lyd: kan tyde på en lækage i en intercoolerslange eller tilslutning.
- Motorfejllampe eller nødprogram: Et afvigende turbotryk kan få ECU'en til at vise en fejlmeddelelse eller begrænse effekten.
- Olie i intercooleren eller slangerne: En let olietåge er normalt i mange turbomotorer. En større mængde olie kræver nærmere undersøgelse.
- Sort røg fra en dieselbil: kan blandt andet tyde på et problem med lufttilførslen eller turbotrykket.
Har du mistanke om en lækage? Med en røgtest eller tryktest kan vi kontrollere, hvor luften slipper ud. Så undgår du at udskifte dele unødigt.
Giver en større intercooler mere effekt?
Ikke automatisk. På en standardbil giver en større intercooler som regel kun lidt ekstra effekt direkte. Den største fordel er ofte, at ydeevnen holdes ved lige.
Når du accelererer flere gange eller kører med høj belastning i længere tid, kan standardintercooleren have svært ved at holde indsugningsluften tilstrækkeligt kølig. En større intercooler kan regulere temperaturen bedre, så motoren kan levere sin effekt mere konstant.
Ved tuning bliver dette endnu mere relevant. Højere turbotryk og større effektmål stiller større krav til kølesystemet. På et tidspunkt kan standardintercooleren blive en begrænsende faktor.
Hvornår er en opgradering af intercooleren relevant?
|
Situation |
Anbefaling |
|
Standardbil, daglig brug |
Som regel ikke nødvendigt |
|
Stage 1 |
Afhænger af motoren og anvendelsen |
|
Stage 2 |
Ofte anbefalet, afhængigt af konfigurationen |
|
Stage 3 eller større turbo |
Som regel nødvendigt ved højere effektmål |
Det varierer fra motor til motor og afhænger af konfigurationen. Derfor ser vi ikke kun på den ønskede effekt, men også på de eksisterende dele og bilens anvendelse.
Vil du vide mere om forskellene mellem tuningsniveauerne? Læs Stage 1 vs. Stage 2-tuning.
I vores Stage 2-projekter med Audi RS3 8Y og Audi S3 8Y har vi for eksempel monteret et DO88-intercoolersæt som en del af performancepakken.
Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger en intercooler?
En større intercooler er ikke automatisk det bedste valg. Det handler om den rette kombination af kølekapacitet, dimensioner og kompatibilitet med din bil.
Vær opmærksom på fire ting, når du vælger:
- Kølekapacitet: Kan intercooleren køle indsugningsluften tilstrækkeligt ved den effekt, du vil opnå?
- Trykfald: En god intercooler køler luften uden unødigt stort tryktab. En dårligt designet kerne kan begrænse luftstrømmen.
- Kompatibilitet: Passer intercooleren til din motor, turbo og det ønskede turbotryk?
- Brug af bilen: En bil, du kører i til daglig, stiller andre krav end en bil, der regelmæssigt kommer på racerbanen.
En god intercooler skal altså ikke kun køle effektivt, men også passe til resten af motorkonfigurationen.
Hvad koster en intercooleropgradering?
Prisen afhænger af bilmodellen, udstyrsniveauet og mærket. En performance-intercooler fra mærker som DO88 eller Wagner Tuning koster cirka €450 til €4.400. Monteringsomkostninger kommer oveni.
Når du vælger, skal du ikke kun se på købsprisen. Den rigtige intercooler afhænger af din motor, den eksisterende konfiguration og den effekt, du vil opnå.
Se de tilgængelige intercoolere i vores webshop, eller kontakt os for rådgivning om din bil.
Rengøring af intercooleren: Hvornår er det nødvendigt?
Rengøring kan være nødvendig, hvis der er kommet olie ind i indsugningssystemet eller intercooleren efter en turboskade.
I så fald afmonteres intercooleren og kontrolleres. Afhængigt af hvor snavset den er, kan den rengøres. Før den monteres igen, skal den være helt tør.
Det er også vigtigt at finde årsagen til forureningen. Ellers er der risiko for, at problemet vender tilbage. Ved alvorlig forurening eller skade kan udskiftning være den bedste løsning.
Ofte stillede spørgsmål om intercoolere
Har alle biler en intercooler?
Nej. En intercooler bruges til at køle komprimeret luft i motorer med turbo eller mekanisk kompressor. Det er dog ikke alle motorer med trykladning, der har en separat intercooler.
Giver en større intercooler mere effekt?
Ikke automatisk. På en standardbil er den direkte effektforøgelse som regel begrænset. Ved tuning kan en større intercooler hjælpe med at holde indsugningstemperaturen nede og levere en mere konstant effekt.
Kan jeg køre med en defekt intercooler?
Det afhænger af problemet. Ved en lækage kan motoren yde mindre, og ECU'en kan gribe ind. Få derfor mistanke om lækage undersøgt hurtigst muligt.
Hvordan ved jeg, om min intercooler er defekt?
Almindelige tegn er effekttab, en hvislende lyd ved acceleration, en motorfejllampe og olie i intercooleren eller slangerne. En lækage kan findes ved hjælp af en tryktest.
Hvad koster det at udskifte en intercooler?
En performance-intercooler koster i gennemsnit €450 til €4.400, eksklusive montering. Den præcise pris afhænger af bilmodellen og den valgte variant.
Skal softwaren tilpasses efter en intercooler-opgradering?
Ikke nødvendigvis. En intercooler kan også fungere uden softwaretilpasning. Ved tuning kan tilpasset software hjælpe med at få mere ud af den forbedrede køling.
Hvordan rengør man en intercooler?
Intercooleren afmonteres og kontrolleres. Afhængigt af, hvor snavset den er, kan den rengøres. Den skal være helt tør, før den monteres igen. Det er vigtigt også at finde årsagen til eventuel olieforurening.
Er du i tvivl om, hvorvidt din bil har brug for en bedre intercooler?
En intercooler-opgradering er ikke nødvendig for alle biler. Men hvis du ønsker mere effekt, regelmæssigt kører på bane eller oplever, at bilen yder mindre ved gentagne accelerationer, kan det være en god idé at få kølekapaciteten kontrolleret.
Hos MTR Performance kan vi blandt andet måle indsugningstemperaturen og effekten på dynoen på vores værksted i Rhoon. På den måde får vi et bedre indblik i bilens nuværende ydeevne og kan vurdere, om en opgradering er nødvendig.
